Vedtægter for

GOLD WING CLUB DANMARK

§1: Formål.     §2: Optagelse, udmeldelse og eksklusion     §3: Kontingent.     §4:: Generalforsamling.

§5: Bestyrelsen.    §6: Tegningsregler og regnskabsår    §7: GWEF.   §8: Afholdelse af træf

§9: Pokaler    §10: Hyggeweekends   §11: GWCDKs opløsning.

 

 


§1: Formål

Stk. 1. Foreningens navn er Gold Wing Club Danmark.

 

Stk. 2. Foreningen Gold Wing Club Danmark (GWCDK) er stiftet 9. september 1979, med det formål at samles i fællesskab om Honda Gold Wing motorcyklen både nationalt og internationalt.

 

§ 2 Optagelse, udmeldelse og eksklusion

 

Stk. 1  Som medlem i GWCDK kan optages enhver, der er ejer af en Honda Gold Wing motorcykel.

Endvidere kan foreninger og firmaer optages som medlem efter forudgående godkendelse af GWCDK’s bestyrelse, jfr. dog  § 4, stk. 9, sidste pkt.

 

Stk. 2  Som B-medlem kan optages A-medlemmers faste bagsædepassagerer. B-medlemmer har samme rettigheder som øvrige medlemmer, medmindre andet fremgår af nærværende vedtægter eller af GWEF’s vedtægter. B-medlemmer modtager ikke klubblad.

Et B-medlem der mister sit A-medlem pga. dødsfald kan bibeholde sit medlemskab.

 

Stk. 3  Udmeldelse kan ske når som helst ved skriftlig henvendelse til et bestyrelsesmedlem. Elektronisk eller anden identificerbar fremsendelse accepteres.

.

Stk. 4  Et medlem betragtes endvidere som udmeldt, såfremt medlemskontingent eller andre økonomiske krav fra GWCDK ikke indbetales rettidigt, og der ikke forinden er indgået anden aftale med klubbens kasserer.

 

Stk. 5  Udmeldte medlemmer kan ved genindmeldelse ikke erhverve deres gamle medlemsnummer

Genindmeldelse er betinget af medlemmets omgående indbetaling af eventuelle restancer hidrørende fra tidligere medlemskab

 

Stk. 6  Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der modarbejder GWCDK og/eller på anden måde - efter bestyrelsens skøn - krænker klubbens omdømme. Et ekskluderet medlem har ret til, såfremt vedkommende skriftligt overfor et bestyrelsesmedlem fremsætter anmodning herom, at få sin eksklusion prøvet på førstkommende ordinære generalforsamling. For en sådan anmodning gælder dog samme tidsfrist som for fremsættelse af ”almindelige” forslag til generalforsamlingsbeslutning, jfr. § 4, stk. 5

 

Stk. 7  Udmeldte eller ekskluderede medlemmer kan ikke gøre krav gældende mod GWCDK - det være sig af økonomisk eller anden art.

 

Stk. 8  Æresmedlemmer udpeges af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.

 

§3: Kontingent.

Stk. 1  Kontingentet for det kommende år fastsættes af generalforsamlingen.

 

Stk. 2  Nyindmeldte betaler fuldt kontingent for kalenderåret. Bestyrelsen bemyndiges til at nedsætte kontingentet for medlemmer, hvis indmeldelse modtages i årets sidste kvartal, mod den nyindmeldtes samtidige indbetaling af kontingent for det kommende år.

 

Stk.3   Bestyrelsesmedlemmer, Regionsrepresentanter,  og suppleanter er kontingent fri. Ved et medlems udtrædelse af bestyrelsen betales kontingent fra det følgende fulde kalenderår.

 

Stk. 4  Æresmedlemmer, Effektbestyrer,  og Web-master er kontingent fri.

 

§4: Generalforsamling.

Stk. 1   Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.

 

Stk. 2  Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i 2. kvartal. Indkaldelse til ordinær generalforsamling sker via klubbladet eller pr. almindeligt brev til medlemmerne med mindst 2 måneders varsel.

 

Stk. 3  Bestyrelsen består af et ulige antal medlemmer efter generalforsamlingens beslutning, dog mindst 5.

 

Formand, Næstformand, Kasserer, Redaktør og International Repræsentant vælges ved direkte valg til de nævnte poster. Formand, International Repræsentant, Redaktør vælges i lige år, Kasserer og Næstformand i ulige år.

 

Ved et bestyrelsesmedlems forfald, eller hvis den samlede bestyrelse finder det nødvendigt, kan bestyrelsen om konstituere i den resterende valgperiode.

 

Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Revisor, revisorsupp. og 2 bestyrelsessuppleanter vælges for 1 år ad gangen.

 

Stk. 4  Enhver af klubbens medlemmer kan opstille til valg.

 

Stk.4a  Personer. som er medlem af bestyrelsen i, eller på anden måde aktiv i, anden MC-organisation,  kan ikke være medlem af GWCDK’s  bestyrelse

 

Stk.4b  En person kan kun bestride en tillidspost i GWCDK ad gangen.

 

Stk. 5 Forslag til generalforsamlingsbeslutning fremsættes skriftligt og skal være formanden i hænde senest 4 uger før den ordinære generalforsamling. Forslag til vedtægtsændringer skal dog være formanden i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen.

Hvis forslag ønskes sat i GW bladet, skal disse værre Formand og Redaktør i hænde 1.md. før deadline for bladet.

 

Stk. 6 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

 

1.     Valg af dirigent

2.     Valg af referent og stemmetæller

3.     Formandens beretning

4.     Fremlæggelse af årsregnskab

5.     Fremlæggelse og godkendelse af budget

6.     Indkomne forslag

7.     Valg af bestyrelse og suppleanter (jfr. ovenfor stk. 3)

8.     Valg af revisor og suppleant

9.     Eventuelt    

 

Stk. 7  Generalforsamlingens beslutninger afgøres ved almindelig stemmeflerhed. Ved vedtægtsændringer kræves det dog, at mindst 2/3 af de på generalforsamlingen mødte, stemmeberettigede medlemmer stemmer for ændringen.

Beslutning om klubbens opløsning betragtes som vedtægtsændring.

 

Stk. 8  Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt et flertal af bestyrelsen eller mindst 150 af klubbens medlemmer skriftlig anmoder herom.

Anmodningen skal indeholde angivelse af dagsorden, samt en begrundelse for fremsættelse af ønsket om den ekstraordinære generalforsamling.

Efter modtagelse af begæring om ekstraordinær generalforsamling, indkalder bestyrelsen inden 3 uger, med mindst 8 dages varsel til generalforsamlingen.

 

Stk. 9  Stemmeberettiget på generalforsamlingen er enhver fremmødt person med gyldigt medlemskab. Legitimation og dokumentation for gyldigt medlemskab skal på forlangende kunne forevises.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Der skal foretages skriftlig afstemning, såfremt dette ønskes af mindst 1 person

De ovf. i § 2, stk.1, 2.pkt. nævnte foreninger og firmaer har ikke stemmeret men taleret på generalforsamlingen.

 

Stk. 10  Efter enhver generalforsamling at publicere bestyrelsen referat i det først kommende blad.

Såfremt det er teknisk muligt, ellers i næstkommende blad.

 

Stk. 11  Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan ikke vælges til dirigent på en generalforsamling.

 

§5: Bestyrelsen

 

Stk. 1.  Bestyrelsen har det overordnede ansvar for klubbens daglige drift, og kan frit vælge medarbejdere eller nedsætte udvalg til bestemte formål, af egen drift, også uden for dens egen kreds.

 

Stk. 2.  Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden som er retningslinjer for Bestyrelsens arbejde.

 

Stk. 3.  Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 60% af medlemmerne er til stede.

 

 

§ 6: Tegningsregel og Regnskabsår

 

Stk. 1  GWCDK tegnes af et flertal i Bestyrelsen. 

 

Stk. 2  Større økonomiske dispositioner skal Bestyrelsen forelægge for Generalforsamlingen.

 

Stk. 3  GWCDK’s regnskabsår følger kalenderåret.

 

§7: GWEF.

Stk. 1  GWCDK er tilsluttet Gold Wing European  Federation (GWEF). Gennem klubbens medlemskab er samtlige medlemmer af GWCDK tillige medlemmer af GWEF.

 

§ 8: Afholdelse af træf

 

Stk. 1  Bestyrelsen udpeger/godkender en eller flere træfarrangører for kommende træf i GWCDK’s regi.

 

Stk. 2  Arrangøren udarbejder og forelægger budget for træffet for GWCDK’s kasserer/bestyrelse senest i januar måned i det år, hvor træffet afholdes. Anden tidsfrist kan aftales individuelt mellem bestyrelse og arrangør.

 

Stk. 3  Overskud fra træf tilfalder GWCDK, ligesom GWCDK dækker et eventuelt underskud

 

Stk. 4  Ved afholdelse af internationale træf gælder GWEF’s vedtægter. I henhold til disse er der gratis adgang for en nærmere defineret personkreds, hvis omfang er fastlagt af GWEF. Omfanget af den til enhver tid aktuelle personkreds er vedlagt nærværende vedtægter som bilag 1 .

Æresmedlemmer af GWCDK betaler ikke for deltagelse i danske GWEF arrangementer

 

§9: Pokaler

 

Såfremt flere medlemmer fra GWCDK deltager i samme træf i andre klubber, og dette måtte udløse en pokal til GWCDK tildeles pokalen efter følgende regler:

 

  1. Den af de tilstedeværende GWCDK medlemmer, som de deltagende enstemmigt kan blive enige om – eller (hvis manglende enighed) det tilstedeværende klubmedlem, som endnu ikke har modtaget en klubpokal.
  2. Hvis der på træffet er flere medlemmer, der ikke har modtaget nogen klubpokal, gives pokalen til den person af kredsen, med laveste medlemsnummer.
  3. Klubpokal kan ikke modtages af en person, som allerede – på samme træf – har modtaget anden pokal.
  4. B-medlemmer/bagsædepassagerer kan ikke modtage pokal, medmindre der er tale om pokaler udsat for denne personkreds
  5. Pokalen er til ejendom, medmindre der fra arrangørens side er tale om en vandrepokal.
  6. Såfremt samtlige tilstedeværende medlemmer tidligere har modtaget klubpokal, ”begyndes der forfra” i henhold til ovenstående.
  7. Et medlem på ikke-dansk indregistreret Gold Wing, kan ikke modtage klubpriser, givet til GWCDK.

 

§10: Hyggeweekends

 

Stk. 1  Bestyrelsen udpeger/godkender en eller flere arrangører til afholdelse af hyggeweekends i GWCDK’s regi

 

Stk. 2  Arrangøren, der kan omfatte 1-6 GWCDK medlemmer, udarbejder og forelægger budget for hyggeweekenden for GWCDK’s kasserer til godkendelse senest 1 måned før hyggeweekendens afholdelse.

Hvis hyggeweekenden afholdes via selv finansiering / brugerbetaling er der intet budget.

 

Stk. 3  Overskud fra hyggeweekends tilfalder GWCDK, ligesom GWCDK dækker eventuelt underskud.

Hvis hyggeweekenden afholdes via selv finansiering / brugerbetaling er der intet godkendt budget og dermed ingen dækning af underskud.

 

Stk. 4  Ved afholdelse af hyggeweekend betaler arrangøren ikke for egen deltagelse.

 

Stk. 5  Såfremt et medlem udebliver fra en hyggeweekend, efter at have tilmeldt sig, er det pågældende medlem pligtig at betale deltagerafgift. Afbud inden tilmeldingsfristens udløb betragtes ikke som udeblivelse.

 

§11: GWCDK's opløsning.

Stk.1   Ved beslutning om opløsning af GWCDK skænkes eventuelle midler til humanitære formål gennem en anerkendt humanitær organisation, jfr. §4, stk. 7.

 

 

 

 

 

 

 

Vedtægtsforslag nr. 2 blev besluttet på Generalforsamlingen den 26. april 2009.

 

copyright © webmaster@gwc.dk